Kedsomhed kan være en kvalmende fornemmelse. Tragedien ligger i, at alt, i for store mængder, med tiden bliver trivielt og monotont. Jeg vil dyrke min kvalme, min mæthed på tomme kalorier og halvfærdige ideer. Bruge det til at skrive kreativt ind i forundring og forandring i den grå masse, der måske viser sig at bestå af nuancer og hidtil forsømt terræn. Jeg kan ikke love, at mine essays, digte, guides, skitser og spil kan bruges til en skid. Dette er en leg for mig. I legen er jeg fri til at fare vild - med mulighed, ikke garanti, for at opdage det værdifulde nye. Ingen kan i en livstid nå at vende hver en sten, og det kan jeg hverken gøre fra, til eller undskylde for. Jeg vil ikke deltage i internettets små perfide skænderier, men det betyder ikke, jeg ikke vil i kontakt. Hvis jeg ændrer noget andet end mig selv og min egen tankestrøm til det bedre, er det en bonus. KVALM er ikke en kampagne, det er ikke en platform for selvpromovering, det er ikke et CV eller et manifest i solid form. KVALM er ørl, og KVALM er den naturlige reaktion, når man har spist for hurtigt uden at tygge.
Jeg har det dårligt, kan vi køre ind til siden?
Jeg har det dårligt, kan vi køre ind til siden?